Lydlandskaber
Meditative koncerter i kirker, kursuscentre, yogacentre, virksomheder og institutionerLydlandskaber, lydmeditation og lydrum
med syngeskåle, klaver, sansula, rørklokker, gong, windchimes, drums m.m.
Hjemmefrekvens
Din personlige energivibration – dit autentiske Selv, som du inviteres til at genfinde ved hjælp af klangene i de meditative lydlandskaber. Din hjemmefrekvens er nemlig der, du har hjemme.
Rummets akustik
Du inviteres til at udforske det akustiske miljø i det rum, som lydlandskaberne klinger i. Hvert rum har sin lyd, og den kan være forskellig afhængigt af, hvor i rummet du befinder dig. Rummets akustik skaber altså et bestemt lydrum.
Samklang & resonans
Der kan opstå en form for resonans i lydrummet, som gør at du får mulighed for at skabe kontakt udadtil (til andre) og til noget, som er større. Resonansen er derfor en manifestation af flere toner og/eller frekvenser – en samklang.
Syngeskåle – et gammelt håndværk
Hovedparten af vores metal syngeskåle er håndfremstillet i Nepal. Her er der hele landsbyer, som nærmest lever af at fremstille dem og sælge dem videre. Disse håndværkere banker dem ud i hånden efter ældgamle teknikker, som faktisk kan dateres ca. 3000 år tilbage til den buddhistiske kultur i Himalaya.
Syngeskålene er meget rige på overtoner og har hver deres unikke klang.
Mange års erfaring
Lydkunstnerne Gert Bach & Mayaya Schubert har hver for sig og sammen gennem de sidste 12 år arbejdet med at skabe lydlandskaber, lydmeditationer og meditative koncerter rundt omkring i Danmark. Især kirkerne er et af de steder, hvor de ofte laver arrangementer, og hvor lydene fra bl.a. syngeskåle og krystalskåle virkelig kan få plads og akustikken udforskes.
Det resonante lydrum
er en meditationsandagt i Ansgarkirken i København NV-kvarteret. som vi har været en del af siden slutningen af 2011. Det afholdes typisk en gang om måneden pånær i juli og august, hvor vi holder sommerferie. Du er meget velkommen til at kigge forbi og få en oplevelse af indre ro, fordybelse og afspænding.
Følg med her.